Enden er nær, mine kære Læsere.

Ja, som overskriften siger er min tid her i England ved at komme til en ende. Glædeligt og sørgeligt på samme tid. Ikke at jeg ikke længes hjem; det bliver SÅÅÅÅÅÅ dejligt at igen være i familiens nærvær, nær venner, kirke, band, gymnasiekammerater, Bondeskovgaard og resten af mit fantastiske liv :)

Men har dog virkelig nydt den sidste tid her i England. Sådan er det nok med de fleste ting. Der er altid en særlig glans over den sidste tid. Det skyldes nok at jeg på det seneste virkelig er kommet tættere på de mennesker der omgiver mig herovre. De unge har en stor del af æren. Jeg har flere gange været på clubs og pubs med dem til nogle af deres gigs. Joey Nightmare og Retrofect er to af de bands som de unge i kirken spiller i (tjek dem ud på myspace!) og det har været super spændende at få et indblik i den kultur. Desværre eksisterer denne gig-kultur ikke i samme grad i DK, men tanken om at spille nogle flere gigs i kirker sammen med andre bands er født i mine tanker. Så hold øjnene åbne ;)
De har også taget mig med til forskellige byer og jeg er blevet invieteret hjem til forskellige familier til dinner. Deres nysgerrighed ang. DK er ret stor, så jeg har svaret på mange spørgsmål. Men det er fedt nok :) Dog forstår jeg ikek at DK er 'The Land of Bacon' :P Men det er det åbenbart kendt for i udlandet :D
Jeg blev også inviteret til en 21 års fødselsdag og disse mennesker har været så åbne og søde at jeg nærmest blev anset som en del af familien. Festen varede 6 timer og det var SÅ hyggeligt!

Nu er den tidige mandebønnegruppe også færdig for mit vedkommende. Her er et billede af de morgenfriske venner :)



Og de daglige ture med de unge er også kommet til en evne.



I denne uge har jeg tilbragt noget tid med to meget spændende musikere/lovsangsledere. Den første var Ishmael. Han var med til at starte Arun Community Church (den kirke jeg kommer i, 400 hver søndag), har udgivet 40 børnelovsangsalbums og var den der startede den kristne musikscene i England i 70'erne. Han var set som et udskud og blev udelukket fra nogle kirker, fordi han begyndte at tilføre moderne musik til bibelens budskab. han var med til at starte den karismatiske kirke og bands som delirious? og Englands andre kristne kunstnere står på det fundament han lagde. Så det var en spændende time med ham på The Wickbourne Centre.
Vi snakkede om hans rejse, hvad den karismatiske kirke kunne lære af Church of England (hvor han nu er ordineret som præst, svarer til folkekirken i DK), baggrunden for vor lovsang og jeg delte en masse om reflekt og min egen lovsangstjeneste med ham. Utrolig spændende!

Kom til at tænke på at min far egentlig gjorde lidt af det samme i DK med hans bror. Tournerede og satte sjæle i brand.
Hvor ønsker jeg dog at gå i dine fodspor og sprede toner over DK/Skandinavien/EU der peger mod Gud.
Og min mor rodfæstede disse sjæle og var et sandt forbillede.
Hvor ønsker jeg dog at have din visdom og omsorg.

I farver min grå verden med de mest farverige farver.

Dagen efter havde jeg frokost med Rex Allchurch. Rex er en del af SoulSurvivor bevægelsen i England (stor lovsangs-netværk), været i DK og lede lovsang og en radikal kristen/lovsangsleder med nogle synspunkter så stærke og udfordrende at det næsten var en 'ubehagelig' samtale. Ubehagelig på den måde at mine egne grunde for at tilbede/lave musik blev hmm tvivlsomme. Det var utrolig tanke-provokerende og hvor har det dog sat sine spor. Det udfordrede mig meget og tror jeg er på vej til en dybere dimension af min forståelse af ordet tilbedelse. Virkelig inspirerende :)



Igår var Yates og jeg i den sydlige del af London og se noget af hans arbejde. Han arbejdede i London og startede et ungdomsprojekt som satdig kører efter 7 år og foregår i et af de mest belastede områder. Utrolig spændende. Virkelig imponeret af hans vilje og styrke. Om aften mødtes vi med 15 unge og han talte - fed dag :)

Så nu er weekenden kun tilbage.