Hvis du har Skype eller downloader det på www.skype.dk kan du snakke med mig over internettet. Du skal bare have et headset/mikrofon eller webkamera hvis du vil se min flotte frisure og så kan vi catche up!
Mit brugernavn er chris87nielsen. Tilføj mig, så snakkes vi :)
fredag den 28. september 2007
På den igen!
Så er det vidst ved at være tid for en lille update fra min side. Har ikke fået skrevet meget I den seneste tid pga. seneskedehindebetændlse og en masse at lave! Tænkte at jeg lige ville starte med at give dig en lille oversigt over hvad jeg foretager mig i min uge.
•Mandag
Dukker op ved LA-Uk kontoret ved 11-tiden. Laver noget kontorarbejde (har lige foldet 1000 hæfter :P ), skriver blog eller printer billeder ud fra det foregående crew. Vi har nemlig den tradition at tage billeder af hver enkelt for derefter at sende det til dem så de føler sig værdsat, set og specielle. Lige et arbejde for fotografen her ;D
Ved 15.30-tiden starter crew hvor kører vi ud I minibus og henter de unge. Vi plejer at tage ud til starnden, parker, bowling eller andet sjov!
Mandag aften har jeg ungdoms-celle gruppe i Rustington, et par miles væk. Bliver som regel hentet af nogle andre unge og vi burger hele aften på hygge, diskutere/høre om emner såsom tro og forskellige religioner. Det er altid dejligt at hænge ud med dem og jeg er tit oppe og køre efter.
•Tirsdag
Står op kl.5 og bliver hentet af Jon Jolly kl.5.45. Indtil kl. 8 er jeg til bønnemøde hos Martin Smith og det er altid en opfriskende og spændende tid, selvom det er tidligt :D
Kl.8 er jeg til Breakfastclub (morgenmadsklub) med 20 børn. De får god morgenmad her (de får ikke derhjemme) og så følger vi dem til skole. Det er super hyggeligt, men nogle gang svært at styre dem for de har SÅ meget energi ☺
Tirsdag eftermiddag/aften byder på et andet crew.
•Onsdag
Kontoret ved 11-tiden og crew om eftermiddagen/aften.
•Torsdag
Kontoret om formiddagen og Bigbang kl.16. Bigbang er en tromme/percussion klub hvor vi er ca. 10. Der er en masse papkasser, kasseroller, metalrør osv. og så laver vi forskellige rytmer. Jeg er en slags instruktør, men er ikke den store rytmenørd, så det er lidt udfordrende. ☺
Bigbang foregår på Wickborne Centre (børnecenter 5 min. fra mit hus) og om aften er der Ignite. Ignite er en teenageklub for 13-16 årige. Jeg hænger bare ud der, så har ikke det store ansvar…
•Fredag
Kontor om formiddagen og Kickstart om eftermiddagen. Kickstart er en samling for børn mellem 6 og 9 år, så der er gang i den med musik, lidt undervisning og en masse leg ☺
Weekenden byder typisk på lidt tid med de unge, bold, osv. Søndag er jeg i Arun Community Church, som er den kirke jeg ‘tilhører’ I min tid herovre. Det er en skøn kirke med fedt indhold! Men jeg savner da min egen kirke derhjemme. ☺
Sidste weekend var jeg til 'A heart 2 Drum' event med 600 kristne trommeslager og cliniques med trommeslagere der har spillet for Lenny Kravitz, Ozzy Osbourne, Tina Turner, Gwen Stefani, Thin Lizzy, Tim Hughes osv. Var sammen med Nick Harding (se billede) en guitarist som jeg lærte at kende for 3 år siden i DK. han er en skør og hylende morsom fyr :D
Nu har jeg været her i 3 uger og måske er det tid til en ‘halvvejs-snak’. Har lige haft en samtale med Mark Yates om det, så nu kan jeg forhåbentlige præcisere mine erfaringer med Jer, kære Læsere. ☺
Det har været spændende at få mit liv i DK lidt på afstand. Perspektivere. Overblik.
Har tænkt meget over min musik/sangskrivning. Om at være skarp/direkte og hvor meget musikken betyder i mit liv. Hvor meget reflekt betyder.
Min seneskedehindebetændelse har sat mange ting i perspektiv. Er blvet SÅ taknemlig for hver en morgen jeg vågner og for hver evne/gave jeg har fået. det har været/er hårdt at ikke rigtig kunen gøre nogle nytte på kontoret eller spille guitar/bruge computer, men jeg evd at Guds karakter udvikles i mig; tålmodighed, ydmyghed, lydighed og taknemlighed. Og jeg ved at helbredelsen kommer og mine fingre snart vil danse over strengene igen :D
Også tænkt over fremtiden. Skrevet en del muligheder ned i min dagbog og prøvet at argumentere for/imod. Musiker, præst, ungdomspræst, lærer, forfatter er iblandt dem...
Men jeg venter bare på at høre en stemme fra oven :)
Jeg smutter. Vi snakkes! Glæder mig meget meget til at se Jer alle igen!
Kram
•Mandag
Dukker op ved LA-Uk kontoret ved 11-tiden. Laver noget kontorarbejde (har lige foldet 1000 hæfter :P ), skriver blog eller printer billeder ud fra det foregående crew. Vi har nemlig den tradition at tage billeder af hver enkelt for derefter at sende det til dem så de føler sig værdsat, set og specielle. Lige et arbejde for fotografen her ;D
Ved 15.30-tiden starter crew hvor kører vi ud I minibus og henter de unge. Vi plejer at tage ud til starnden, parker, bowling eller andet sjov!
Mandag aften har jeg ungdoms-celle gruppe i Rustington, et par miles væk. Bliver som regel hentet af nogle andre unge og vi burger hele aften på hygge, diskutere/høre om emner såsom tro og forskellige religioner. Det er altid dejligt at hænge ud med dem og jeg er tit oppe og køre efter.
•Tirsdag
Står op kl.5 og bliver hentet af Jon Jolly kl.5.45. Indtil kl. 8 er jeg til bønnemøde hos Martin Smith og det er altid en opfriskende og spændende tid, selvom det er tidligt :D
Kl.8 er jeg til Breakfastclub (morgenmadsklub) med 20 børn. De får god morgenmad her (de får ikke derhjemme) og så følger vi dem til skole. Det er super hyggeligt, men nogle gang svært at styre dem for de har SÅ meget energi ☺
Tirsdag eftermiddag/aften byder på et andet crew.
•Onsdag
Kontoret ved 11-tiden og crew om eftermiddagen/aften.
•Torsdag
Kontoret om formiddagen og Bigbang kl.16. Bigbang er en tromme/percussion klub hvor vi er ca. 10. Der er en masse papkasser, kasseroller, metalrør osv. og så laver vi forskellige rytmer. Jeg er en slags instruktør, men er ikke den store rytmenørd, så det er lidt udfordrende. ☺
Bigbang foregår på Wickborne Centre (børnecenter 5 min. fra mit hus) og om aften er der Ignite. Ignite er en teenageklub for 13-16 årige. Jeg hænger bare ud der, så har ikke det store ansvar…
•Fredag
Kontor om formiddagen og Kickstart om eftermiddagen. Kickstart er en samling for børn mellem 6 og 9 år, så der er gang i den med musik, lidt undervisning og en masse leg ☺
Weekenden byder typisk på lidt tid med de unge, bold, osv. Søndag er jeg i Arun Community Church, som er den kirke jeg ‘tilhører’ I min tid herovre. Det er en skøn kirke med fedt indhold! Men jeg savner da min egen kirke derhjemme. ☺
Sidste weekend var jeg til 'A heart 2 Drum' event med 600 kristne trommeslager og cliniques med trommeslagere der har spillet for Lenny Kravitz, Ozzy Osbourne, Tina Turner, Gwen Stefani, Thin Lizzy, Tim Hughes osv. Var sammen med Nick Harding (se billede) en guitarist som jeg lærte at kende for 3 år siden i DK. han er en skør og hylende morsom fyr :D
Nu har jeg været her i 3 uger og måske er det tid til en ‘halvvejs-snak’. Har lige haft en samtale med Mark Yates om det, så nu kan jeg forhåbentlige præcisere mine erfaringer med Jer, kære Læsere. ☺
Det har været spændende at få mit liv i DK lidt på afstand. Perspektivere. Overblik.
Har tænkt meget over min musik/sangskrivning. Om at være skarp/direkte og hvor meget musikken betyder i mit liv. Hvor meget reflekt betyder.
Min seneskedehindebetændelse har sat mange ting i perspektiv. Er blvet SÅ taknemlig for hver en morgen jeg vågner og for hver evne/gave jeg har fået. det har været/er hårdt at ikke rigtig kunen gøre nogle nytte på kontoret eller spille guitar/bruge computer, men jeg evd at Guds karakter udvikles i mig; tålmodighed, ydmyghed, lydighed og taknemlighed. Og jeg ved at helbredelsen kommer og mine fingre snart vil danse over strengene igen :D
Også tænkt over fremtiden. Skrevet en del muligheder ned i min dagbog og prøvet at argumentere for/imod. Musiker, præst, ungdomspræst, lærer, forfatter er iblandt dem...
Men jeg venter bare på at høre en stemme fra oven :)
Jeg smutter. Vi snakkes! Glæder mig meget meget til at se Jer alle igen!
Kram
mandag den 17. september 2007
En hyldest til den svenske del af mig!
Denne lille video er en hyldest til Bo Kaspers Orkester og den svenske ånd! Jeg lader videoen tale for sig selv! Heysan! Tryk på play-tegnet og du kan se videoen her på siden! Ja, jeg er lettere skizofren og skør :D Men det er jeg stolt af ;)
torsdag den 13. september 2007
Et forvildet boksende lerkar.
For tiden går jeg rundt og ligner en forvildet bokser. Med bandager om hænderne og smetestillende piller i tasken går jeg en anelse frustreret rundt. Jeg har fået seneskedehindebetændelse for 2. gang. havde det for et år siden og efter at have spillet for meget guitar her i England er det åbenbart blevet tid til endnu gang med det stads! Ret nedern! Kan ikke spille guitar eller skrive al for meget på computer (burde ikke skrive nu...).
Har skrevet en sang om det for 1 år siden. Om at være forgængelig, skrøbelig. At være et lerkar der indeholder en stor skat, men ikek ved hvordan det skal fortælle verden om det fordi det skrøbelige har svært ved at fortælle om det uendelige. Håber du kan følge mig. Så denne er for alle jer der har sygdomme/skader. Der er håb :)
Vessel of Clay (Lerkar)
Replace this crown with a servenat’s fragile heart made of clay burned in love.
I’m a vessel of clay containing a mystery I burn to tell of.
But how can the finite (begrænset) tell of the infinte (uendelige)?
Hold me, give me new hope.
Your treasure lies in a vessel of clay.
All these cracks (revner) in my heart tell the story of a broken man.
I’m not the vase taht you once made.
But the Potter (pottemageren) will let the broken jars (kar) carry a treasure not of this ground.
His power is seen through the fragile hearts.
Ellers går det fint! Haft morgenmadsklub for de børn der ikke får morgenmad hjemme i dag og tromme-percussion-klub senere i dag.
Og så var jeg lige forbi en meget fin privat skole og synge 'Du er mit alt' for en masse børn uden guitar - ren acapella. Ret udfordrende, men fedt!
Og så så vi England-Rusland hos Martin på en kæmpe storskræm i HD-kvalitet - SÅDAN ;D
Tager hjem til DK for weekenden her i morgen for at være emd til min kusines bryllup. Så en lille pause her fra bloggen. Skriver når jeg kommer tilbage til England. Bless!
Har skrevet en sang om det for 1 år siden. Om at være forgængelig, skrøbelig. At være et lerkar der indeholder en stor skat, men ikek ved hvordan det skal fortælle verden om det fordi det skrøbelige har svært ved at fortælle om det uendelige. Håber du kan følge mig. Så denne er for alle jer der har sygdomme/skader. Der er håb :)
Vessel of Clay (Lerkar)
Replace this crown with a servenat’s fragile heart made of clay burned in love.
I’m a vessel of clay containing a mystery I burn to tell of.
But how can the finite (begrænset) tell of the infinte (uendelige)?
Hold me, give me new hope.
Your treasure lies in a vessel of clay.
All these cracks (revner) in my heart tell the story of a broken man.
I’m not the vase taht you once made.
But the Potter (pottemageren) will let the broken jars (kar) carry a treasure not of this ground.
His power is seen through the fragile hearts.
Ellers går det fint! Haft morgenmadsklub for de børn der ikke får morgenmad hjemme i dag og tromme-percussion-klub senere i dag.
Og så var jeg lige forbi en meget fin privat skole og synge 'Du er mit alt' for en masse børn uden guitar - ren acapella. Ret udfordrende, men fedt!
Og så så vi England-Rusland hos Martin på en kæmpe storskræm i HD-kvalitet - SÅDAN ;D
Tager hjem til DK for weekenden her i morgen for at være emd til min kusines bryllup. Så en lille pause her fra bloggen. Skriver når jeg kommer tilbage til England. Bless!
onsdag den 12. september 2007
Forelsket
Der fik jeg nok din opmaerksomhed, hva? ;D Hehe, men ja det er rigtigt. Jeg er forelsket! Forelsket i livet. Efter youth cell group var jeg helt oppe og ringe. Saa dejligt at mode andre unge og maerke velsignelsen ved at vaere i et faellesskab! Saa fede mennesker. Haaber virkelig at jeg kommer til at bruge meget tid med dem. De(t)opmuntrer mig!
Forelsket i Jesus (hvor maerkeligt det end lyder :P). Kender du det naar man oplever en glaede som bare overgaar ens ord? Jeg ku naermest ikke ligge stille i min seng gaar aftes! Der var ingen musik eller TV, ingen lyde bare helt stille.
Stilhed.
Om morgen havde vi til bonnemode (kl.6 - gab) hos Martin og vi snakkede om at finde Gud i i stilheden. Selv elsker jeg at tage afsted i stilhed ud i skoven (Jeg er en skovmand, yes ;) og bare reflektere.
Men i min tilbedelse har jeg svaert ved stilheden. Hillsong eller delirious? skal helst vaere i hojtalerne eller finder jeg det svaert.
Men egentlig er det klart at jeg saa tit bekymrer mig og ikke syntes jeg kan hore Guds stemme naar jeg omgiver mig af musik/radio/stoj dagen lang.
Saa nu vil jeg prove at have 20 min. absolut stilhed hver dag (hvis det kan lade sig gore her midt i byen). Skal nok dele mine tanker senere med Jer!
Positive tanker til jer alle :)
Forelsket i Jesus (hvor maerkeligt det end lyder :P). Kender du det naar man oplever en glaede som bare overgaar ens ord? Jeg ku naermest ikke ligge stille i min seng gaar aftes! Der var ingen musik eller TV, ingen lyde bare helt stille.
Stilhed.
Om morgen havde vi til bonnemode (kl.6 - gab) hos Martin og vi snakkede om at finde Gud i i stilheden. Selv elsker jeg at tage afsted i stilhed ud i skoven (Jeg er en skovmand, yes ;) og bare reflektere.
Men i min tilbedelse har jeg svaert ved stilheden. Hillsong eller delirious? skal helst vaere i hojtalerne eller finder jeg det svaert.
Men egentlig er det klart at jeg saa tit bekymrer mig og ikke syntes jeg kan hore Guds stemme naar jeg omgiver mig af musik/radio/stoj dagen lang.
Saa nu vil jeg prove at have 20 min. absolut stilhed hver dag (hvis det kan lade sig gore her midt i byen). Skal nok dele mine tanker senere med Jer!
Positive tanker til jer alle :)
Brugsvejledning til denne blog.
Pga. et par henvendelser fra bekymrede laesere har jeg valgt lige at forklare baggrunden for mine dramatiske og melankolske tanker. Jeg har en tendens til at bruge ret dramatiske virkemidler og sammen med min eftertaenksomme natur kan det godt se sort ud nogle gange uden at vaere det i den grad...
Mit sidste indlaeg virkede nok lidt deprimt, og jeg har da ogsaa vaeret lidt nede. MEN bare rolig, tag ikke mine ord al for seriost. Jeg har det fint og nyder det bestemt herovre! Jeg skal bare lige laere nogle mennesker at kende, saa jeg er paa vej :)
Det er en velsignelse at se alle disse ting og mode saa mange mennesker og jeg er taknemlig! :)
Mit sidste indlaeg virkede nok lidt deprimt, og jeg har da ogsaa vaeret lidt nede. MEN bare rolig, tag ikke mine ord al for seriost. Jeg har det fint og nyder det bestemt herovre! Jeg skal bare lige laere nogle mennesker at kende, saa jeg er paa vej :)
Det er en velsignelse at se alle disse ting og mode saa mange mennesker og jeg er taknemlig! :)
mandag den 10. september 2007
Spekulationer langs en strandvej.
Så er skjorten strøget og Joy kører mig snart hen til Martin Smiths hus hvor resten af bandet også vil være. De arbejder på nogle nye sange. Måske får jeg et smuglyt ;D
Var fedt at møde Martin i tirsdags og finde ud af at han bare var en ganske almindelig ’boy from LA’ som Joy kaldte ham ☺ Vi snakkes når jeg kommer hjem i aften...
Det skulle vise sig at være en ret spændende oplevelse der ventede mig. Mødte Martin og i døren og han inviterede mig indefor. Den næste time sad jeg i en stol (Jeg elsker møbler i studier – de er altid så bløde, så afslappende.) og hørte på at Martin optog vokal til en af deres nye sange! ☺
Det var ret spændende at følge den proces. Hvor jeg godt kan lide at have alt på plads før man går i studiet, stod Martin og skrev noget af teksten/melodien i studiet. Ret unikt at være vidne til. Glæder mig til at høre det færdige resultat og huske på at jeg var vidne til noget af sangens tilblivelse.
Senere kom StuG og Jon og vi snakkede lidt. Mig og Martin tog noget frokost ude i haven, og jeg mødte lidt af hans familie. Hyggeligt, hyggeligt ☺ Vi snakkede lidt om mig, mine drømme og planer. Ret cool!
Men kunne også godt mærke at han var lidt presset, og det er jo klart når man er i studiet og optager sit nye album. Så efter lige at have spillet vores single for dem (De ku godt lide den, drenge&pige!) smuttede jeg hjem ad den store havvej.
I min dagbog fra den tur hjem kan jeg ane en lille smule tungsind. Hvorfor, spørger du. Sådan er jeg åbenbart indrettet. Efter nogle store oplevelser, er jeg altid lidt rundt på gulvet. Læs selv:
”Havet er så smukt.
Føler mig en anelse betydningsløs. Jeg når aldrig samme højde som dem (delirious?).
Den uendelige lange havvej. Jeg er kun en prik. Hvad forskel/nytte kan jeg gøre? Med Guds hjælp alt.
Ja, det er min egen sætning. Men Roskilde forandres ikke. Jeg er bange for at træde ud af mængden. WaterWalk rører en masse kristne, men ikke samfundet. Jo, nogle enkelte ikke-kristne. Men...
STOP! Drop det pessimistiske/negative syn på alt. Ville ønske jeg ku tage en svømmetur. Så smukt. Fløjlsblød vind. Solens stråler der brydes i tidevandet fra Frankrig. Og Martin Smiths vokal i mine erindringer.
Eftertænksomhed. En anden side. Hvor var jeg dog heldig at besøge d:boys og snakke med Martin. Ville ønske jeg havde spurgt ham mere.
One in a million. Den chance var utrolig. Værdsættelse og taknemlighed. Tag ikke ting for givet.”
Om eftermiddagen var jeg til et 2,5 time langt møde. Puha. Tabt. Men fik da skrevet et vers til den nye sang... :P
Igår tog Joy mig med ud og se et gammelt romersk palads. Helt fint. Så har man også fået et kultur og uddannelse med. Det bliver Bertel Haarder nok glad for at høre...
Om aften var jeg med Yates på pub, få en pint og se England-Israel. Meget hyggeligt ☺ Men hvad skete der for Danmark! Øv, vi skulle have haft alle 3 point.
I dag har jeg været i kirke. delirious? ledte lovsang med et stort kor. Hvor tit sker det lige i DK? :D Super fedt at opleve. Dejlig gudstjeneste. Blev introduceret for nogle unge - fedt!
Dette er første dag hvor jeg begynder at længes. Længes efter familie, venner, min udsigt til skoven og dagligdag. Nu har man været her snart en uge og alt er ikke nyt mere. Jeg har stenet ret meget i denne weekend, men den kommende uge skal nok forbedre det. Men savner da min familie...
Btw. bed gerne for min seneskedehindebetændelse, som så småt er på vej frem. Hvor er vi dog skrøbelige.
Savner jer! Strand, here I come!
Var fedt at møde Martin i tirsdags og finde ud af at han bare var en ganske almindelig ’boy from LA’ som Joy kaldte ham ☺ Vi snakkes når jeg kommer hjem i aften...
Det skulle vise sig at være en ret spændende oplevelse der ventede mig. Mødte Martin og i døren og han inviterede mig indefor. Den næste time sad jeg i en stol (Jeg elsker møbler i studier – de er altid så bløde, så afslappende.) og hørte på at Martin optog vokal til en af deres nye sange! ☺
Det var ret spændende at følge den proces. Hvor jeg godt kan lide at have alt på plads før man går i studiet, stod Martin og skrev noget af teksten/melodien i studiet. Ret unikt at være vidne til. Glæder mig til at høre det færdige resultat og huske på at jeg var vidne til noget af sangens tilblivelse.
Senere kom StuG og Jon og vi snakkede lidt. Mig og Martin tog noget frokost ude i haven, og jeg mødte lidt af hans familie. Hyggeligt, hyggeligt ☺ Vi snakkede lidt om mig, mine drømme og planer. Ret cool!
Men kunne også godt mærke at han var lidt presset, og det er jo klart når man er i studiet og optager sit nye album. Så efter lige at have spillet vores single for dem (De ku godt lide den, drenge&pige!) smuttede jeg hjem ad den store havvej.
I min dagbog fra den tur hjem kan jeg ane en lille smule tungsind. Hvorfor, spørger du. Sådan er jeg åbenbart indrettet. Efter nogle store oplevelser, er jeg altid lidt rundt på gulvet. Læs selv:
”Havet er så smukt.
Føler mig en anelse betydningsløs. Jeg når aldrig samme højde som dem (delirious?).
Den uendelige lange havvej. Jeg er kun en prik. Hvad forskel/nytte kan jeg gøre? Med Guds hjælp alt.
Ja, det er min egen sætning. Men Roskilde forandres ikke. Jeg er bange for at træde ud af mængden. WaterWalk rører en masse kristne, men ikke samfundet. Jo, nogle enkelte ikke-kristne. Men...
STOP! Drop det pessimistiske/negative syn på alt. Ville ønske jeg ku tage en svømmetur. Så smukt. Fløjlsblød vind. Solens stråler der brydes i tidevandet fra Frankrig. Og Martin Smiths vokal i mine erindringer.
Eftertænksomhed. En anden side. Hvor var jeg dog heldig at besøge d:boys og snakke med Martin. Ville ønske jeg havde spurgt ham mere.
One in a million. Den chance var utrolig. Værdsættelse og taknemlighed. Tag ikke ting for givet.”
Om eftermiddagen var jeg til et 2,5 time langt møde. Puha. Tabt. Men fik da skrevet et vers til den nye sang... :P
Igår tog Joy mig med ud og se et gammelt romersk palads. Helt fint. Så har man også fået et kultur og uddannelse med. Det bliver Bertel Haarder nok glad for at høre...
Om aften var jeg med Yates på pub, få en pint og se England-Israel. Meget hyggeligt ☺ Men hvad skete der for Danmark! Øv, vi skulle have haft alle 3 point.
I dag har jeg været i kirke. delirious? ledte lovsang med et stort kor. Hvor tit sker det lige i DK? :D Super fedt at opleve. Dejlig gudstjeneste. Blev introduceret for nogle unge - fedt!
Dette er første dag hvor jeg begynder at længes. Længes efter familie, venner, min udsigt til skoven og dagligdag. Nu har man været her snart en uge og alt er ikke nyt mere. Jeg har stenet ret meget i denne weekend, men den kommende uge skal nok forbedre det. Men savner da min familie...
Btw. bed gerne for min seneskedehindebetændelse, som så småt er på vej frem. Hvor er vi dog skrøbelige.
Savner jer! Strand, here I come!
torsdag den 6. september 2007
Handlingens sange og Retfærdighedens hav.
Så er det blevet torsdag og jeg har været her i 3 dage. Hende jeg bor hos burde komme hjem i dag, så der bliver ikke så ensomt mere. Men har faktisk haft det ok med det. Ingen nervøse sammenbrud dér...
Indtil videre har mine dage kørt i ca. samme skema: møde kl.11 på kontoret, kl.15 kører vi bussen rundt i LA (LittlehAmpton) og henter unge hvorefter vi kører ud og laver nogle forskellige aktiviteter. Aften sluttes af med noget aftensmad hos Mark Yates. Er næsten begyndt at få nogle faste rutiner, så det er meget hyggeligt!
Jeg sover dog ret meget, 9-10 timer hver dag. Måske pga. at man hele tiden skal tale/tænke engelsk. I forhold til min hverdag derhjemme har jeg dog god tid til at skrive videre på sangene til vores kommende debut-album medio 2008 (www.reflektmusik.dk).
Det giver en hel ny dimension på sangskrivningen pludselig at befinde sig et sted man ikke kender til og være på egen hånd. Hørte et interview med Tina Dickow hvor hun sagde at hun tog til London helt alene fordi hun skrev bedst når følte sig en anelse usikker/alene. På en måde kan jeg godt følge hende.
For at skrive sange bliver du nødt til at have kendskab til de ting du skriver om. Tænk hvis jeg var opererede folk uden at have kendskab til kroppens anatomi. I dette tilfælde gælder det også om liv&død siger du måske, men egentlig påvirker musik os nok mere end vi tror.
Jeg er ved at skrive en sang kaldet ’Let love be the foundation of your acts’. Ja, jeg ved det. Ret uoriginal titel. Endnu en sang om at vi skal elske hinanden. Men vi har åbenbart ikke hørt dette budskab nok gange for elsker vi hinanden?
Ja, selvfølgelig elsker vi vores kære, men det gør alle jo. Burde vi kristne ikke elske alle og enhver inklusiv vores fjender ubetinget? Derfor starter sangen også sådan her:
”Yes, I know you’ve heard these words before. But tonight let them fall to the ground and take root in your life.”
Hvor meget af det Gode Budskab har slået rod i dine og mine gerninger?
En ting jeg hader ved at skrive sange er at man tit fristet til at læne sig tilbage og bare iagttage tingene og derefter blande nogle toner med forskellige antal Hz og rode nogle bogstaver sammen indtil de giver mening. Hvor meget forandrer det folks liv?! Ikke en meter.
Vi musikere/kunstnere er rene iagttagere. Vores storladne ord om at forandre denne verden går tabt i massen.
Jeg ønsker at være anderledes. Ingen fordømmelse. Kun min egen selvfordømmelse. Derfor er det også så godt at være her. At skrive ’Let love be the foundation of you acts’ her. Midt i så megen smerte, lavt selvværd og identiteter der er som plakatsøjler (Den var for alle Jer der har downloadet singlen – www.rocknsoulrecords.dk ;D ). Jeg kan ikke læne mig tilbage og iagttage. Kan ikke flygte ind i mine metaforer. Her gør jeg en forskel. Min sang skabes ud af handling. Må alle mine sange skabes sådan. I relationen til Min Himmelske Fader og Smertens Børn.
På væggen over mig hænger en plakat. En bykort bliver oversvømmet af oceanet. Der står:
”I hate all your show and pretense – the hypocrisy of your religious festivals and solemn assemblies. I will not accept your burnt offerings and grain offerings. I won’t even notice all your choice peace offerings. Away with your hymns of praise. They are only noise to my ears. I will not listen to your music, no matter how lovely it is. Instead, I want to see a mighty flood of justice, a river of righteous living that will never run dry.”
Amos 6,21-24
Må floden stige i DK. I Roskilde. I Osted. I mine sange.
Indtil videre har mine dage kørt i ca. samme skema: møde kl.11 på kontoret, kl.15 kører vi bussen rundt i LA (LittlehAmpton) og henter unge hvorefter vi kører ud og laver nogle forskellige aktiviteter. Aften sluttes af med noget aftensmad hos Mark Yates. Er næsten begyndt at få nogle faste rutiner, så det er meget hyggeligt!
Jeg sover dog ret meget, 9-10 timer hver dag. Måske pga. at man hele tiden skal tale/tænke engelsk. I forhold til min hverdag derhjemme har jeg dog god tid til at skrive videre på sangene til vores kommende debut-album medio 2008 (www.reflektmusik.dk).
Det giver en hel ny dimension på sangskrivningen pludselig at befinde sig et sted man ikke kender til og være på egen hånd. Hørte et interview med Tina Dickow hvor hun sagde at hun tog til London helt alene fordi hun skrev bedst når følte sig en anelse usikker/alene. På en måde kan jeg godt følge hende.
For at skrive sange bliver du nødt til at have kendskab til de ting du skriver om. Tænk hvis jeg var opererede folk uden at have kendskab til kroppens anatomi. I dette tilfælde gælder det også om liv&død siger du måske, men egentlig påvirker musik os nok mere end vi tror.
Jeg er ved at skrive en sang kaldet ’Let love be the foundation of your acts’. Ja, jeg ved det. Ret uoriginal titel. Endnu en sang om at vi skal elske hinanden. Men vi har åbenbart ikke hørt dette budskab nok gange for elsker vi hinanden?
Ja, selvfølgelig elsker vi vores kære, men det gør alle jo. Burde vi kristne ikke elske alle og enhver inklusiv vores fjender ubetinget? Derfor starter sangen også sådan her:
”Yes, I know you’ve heard these words before. But tonight let them fall to the ground and take root in your life.”
Hvor meget af det Gode Budskab har slået rod i dine og mine gerninger?
En ting jeg hader ved at skrive sange er at man tit fristet til at læne sig tilbage og bare iagttage tingene og derefter blande nogle toner med forskellige antal Hz og rode nogle bogstaver sammen indtil de giver mening. Hvor meget forandrer det folks liv?! Ikke en meter.
Vi musikere/kunstnere er rene iagttagere. Vores storladne ord om at forandre denne verden går tabt i massen.
Jeg ønsker at være anderledes. Ingen fordømmelse. Kun min egen selvfordømmelse. Derfor er det også så godt at være her. At skrive ’Let love be the foundation of you acts’ her. Midt i så megen smerte, lavt selvværd og identiteter der er som plakatsøjler (Den var for alle Jer der har downloadet singlen – www.rocknsoulrecords.dk ;D ). Jeg kan ikke læne mig tilbage og iagttage. Kan ikke flygte ind i mine metaforer. Her gør jeg en forskel. Min sang skabes ud af handling. Må alle mine sange skabes sådan. I relationen til Min Himmelske Fader og Smertens Børn.
På væggen over mig hænger en plakat. En bykort bliver oversvømmet af oceanet. Der står:
”I hate all your show and pretense – the hypocrisy of your religious festivals and solemn assemblies. I will not accept your burnt offerings and grain offerings. I won’t even notice all your choice peace offerings. Away with your hymns of praise. They are only noise to my ears. I will not listen to your music, no matter how lovely it is. Instead, I want to see a mighty flood of justice, a river of righteous living that will never run dry.”
Amos 6,21-24
Må floden stige i DK. I Roskilde. I Osted. I mine sange.
tirsdag den 4. september 2007
Lige paa og haardt.
Så er første skridt på rejsen taget. Efter at have rejst rundt i USA med konstante tjek, lange køer og kilometre lange gåture til diverse gates føles Københavns Lufthavn som et velfortjent hvil.
Jeg er alene. Ganske vidst er jeg omgivet af tusinder, men ingen velkendte smil møder mig her. Det er en ny og ret spændende følelse. Lige nu er den ret (Så blev jeg lige ringet op af Mark Yates. En kvinde ved navn Tori vil hente mig når jeg ankommer. Fedt! Så kommer mit navn til at stå på sådan en stor plade – første drøm opfyldt :D Nå tilbage til eftertænksomheden.) ... tja, berusende, men den skal nok også slå mig i jorden på et tidspunkt :p
(Mon de andre lægger mærke til hvis jeg fyrer noget Hillsong United på? Hmm, tager chancen. Verden kan vidst godt bruge budskabet.)
Budskabet. Hvad er det for et budskab jeg bærer rundt på? Guds budskab om nåde, kærlighed og et nyt liv. Men er et jeg et bud for dette budskab? Er mit liv som et spejl der er brændt rent af nådens lys? Og hvordan formidler jeg dette budskab?
Jeg har det som en lerkrukke, der bærer en smuk skat indeni... Hvordan fortæller det begrænset om det uendelige? Glæder mig til at få lidt inspiration til at svare på disse spørgsmål.
(Hmm, så fik jeg vidst drevet mig selv ind i det melankolske/eftertænksomme område igen.
Hehe – væn dig til det ;) )
Nå, må hellere tjekke helt ind nu.
Dag1
Saa er jeg ankommet til Littlehampton. Jeg ankom igaar efter en veloverstaaet flyvetur (Men hvorfor skal man have sit baelte af? Jeg er altid ved at tabe bukserne :P), blev hentet af en meget lyserod bil og tog direkte hen til Mark Yates, min kontaktperson. Godt at se ham igen og hans familie! Virkelig en fantastisk person med saa meget overskud og glaede!
Dagen efter blev jeg hentet 05.45 af Jon Jolly og korte dirkete hen til et af mine forbilleders hus, Martin Smith (delirious?) for at deltage i et mande-bonnemode. Virkelig en fed oplevelse! Har en aftale med ham og resten af bandet i deres studie paa fredag :D
Mark snakkede om Joshua 1,6-9 om at staa op og vaere staerke og ikke frygte morgendagens problemer. Dejligt at begynde disse 6 uger med denne oplevelse/opmuntring!
Saa ellers er jeg blevet indlogeret hos Joy, en aeldre dame, som forst kommer hjem i morgen. Saa jeg har vaeret alene i hendes hus med hendes kat i det sidste dogn. Ret vild/skor oplevelse pludselig at skulle bo i en engelsk by, helt alene i et engelsk hus naar man komemr fra Bondeskovgaard hvor der er altid er folk i huset!
Sidder paa LA-UK kontoret nu (hjaelpe-organisationen) og holder en lille pause inden vi skal ud og hente en masse unge og ned paa stranden og grille/bade.
Vi skrives! Skal lige have noget mere te :P
Jeg er alene. Ganske vidst er jeg omgivet af tusinder, men ingen velkendte smil møder mig her. Det er en ny og ret spændende følelse. Lige nu er den ret (Så blev jeg lige ringet op af Mark Yates. En kvinde ved navn Tori vil hente mig når jeg ankommer. Fedt! Så kommer mit navn til at stå på sådan en stor plade – første drøm opfyldt :D Nå tilbage til eftertænksomheden.) ... tja, berusende, men den skal nok også slå mig i jorden på et tidspunkt :p
(Mon de andre lægger mærke til hvis jeg fyrer noget Hillsong United på? Hmm, tager chancen. Verden kan vidst godt bruge budskabet.)
Budskabet. Hvad er det for et budskab jeg bærer rundt på? Guds budskab om nåde, kærlighed og et nyt liv. Men er et jeg et bud for dette budskab? Er mit liv som et spejl der er brændt rent af nådens lys? Og hvordan formidler jeg dette budskab?
Jeg har det som en lerkrukke, der bærer en smuk skat indeni... Hvordan fortæller det begrænset om det uendelige? Glæder mig til at få lidt inspiration til at svare på disse spørgsmål.
(Hmm, så fik jeg vidst drevet mig selv ind i det melankolske/eftertænksomme område igen.
Hehe – væn dig til det ;) )
Nå, må hellere tjekke helt ind nu.
Dag1
Saa er jeg ankommet til Littlehampton. Jeg ankom igaar efter en veloverstaaet flyvetur (Men hvorfor skal man have sit baelte af? Jeg er altid ved at tabe bukserne :P), blev hentet af en meget lyserod bil og tog direkte hen til Mark Yates, min kontaktperson. Godt at se ham igen og hans familie! Virkelig en fantastisk person med saa meget overskud og glaede!
Dagen efter blev jeg hentet 05.45 af Jon Jolly og korte dirkete hen til et af mine forbilleders hus, Martin Smith (delirious?) for at deltage i et mande-bonnemode. Virkelig en fed oplevelse! Har en aftale med ham og resten af bandet i deres studie paa fredag :D
Mark snakkede om Joshua 1,6-9 om at staa op og vaere staerke og ikke frygte morgendagens problemer. Dejligt at begynde disse 6 uger med denne oplevelse/opmuntring!
Saa ellers er jeg blevet indlogeret hos Joy, en aeldre dame, som forst kommer hjem i morgen. Saa jeg har vaeret alene i hendes hus med hendes kat i det sidste dogn. Ret vild/skor oplevelse pludselig at skulle bo i en engelsk by, helt alene i et engelsk hus naar man komemr fra Bondeskovgaard hvor der er altid er folk i huset!
Sidder paa LA-UK kontoret nu (hjaelpe-organisationen) og holder en lille pause inden vi skal ud og hente en masse unge og ned paa stranden og grille/bade.
Vi skrives! Skal lige have noget mere te :P
Abonner på:
Opslag (Atom)