torsdag den 11. oktober 2007

Enden er nær, mine kære Læsere.

Ja, som overskriften siger er min tid her i England ved at komme til en ende. Glædeligt og sørgeligt på samme tid. Ikke at jeg ikke længes hjem; det bliver SÅÅÅÅÅÅ dejligt at igen være i familiens nærvær, nær venner, kirke, band, gymnasiekammerater, Bondeskovgaard og resten af mit fantastiske liv :)

Men har dog virkelig nydt den sidste tid her i England. Sådan er det nok med de fleste ting. Der er altid en særlig glans over den sidste tid. Det skyldes nok at jeg på det seneste virkelig er kommet tættere på de mennesker der omgiver mig herovre. De unge har en stor del af æren. Jeg har flere gange været på clubs og pubs med dem til nogle af deres gigs. Joey Nightmare og Retrofect er to af de bands som de unge i kirken spiller i (tjek dem ud på myspace!) og det har været super spændende at få et indblik i den kultur. Desværre eksisterer denne gig-kultur ikke i samme grad i DK, men tanken om at spille nogle flere gigs i kirker sammen med andre bands er født i mine tanker. Så hold øjnene åbne ;)
De har også taget mig med til forskellige byer og jeg er blevet invieteret hjem til forskellige familier til dinner. Deres nysgerrighed ang. DK er ret stor, så jeg har svaret på mange spørgsmål. Men det er fedt nok :) Dog forstår jeg ikek at DK er 'The Land of Bacon' :P Men det er det åbenbart kendt for i udlandet :D
Jeg blev også inviteret til en 21 års fødselsdag og disse mennesker har været så åbne og søde at jeg nærmest blev anset som en del af familien. Festen varede 6 timer og det var SÅ hyggeligt!

Nu er den tidige mandebønnegruppe også færdig for mit vedkommende. Her er et billede af de morgenfriske venner :)



Og de daglige ture med de unge er også kommet til en evne.



I denne uge har jeg tilbragt noget tid med to meget spændende musikere/lovsangsledere. Den første var Ishmael. Han var med til at starte Arun Community Church (den kirke jeg kommer i, 400 hver søndag), har udgivet 40 børnelovsangsalbums og var den der startede den kristne musikscene i England i 70'erne. Han var set som et udskud og blev udelukket fra nogle kirker, fordi han begyndte at tilføre moderne musik til bibelens budskab. han var med til at starte den karismatiske kirke og bands som delirious? og Englands andre kristne kunstnere står på det fundament han lagde. Så det var en spændende time med ham på The Wickbourne Centre.
Vi snakkede om hans rejse, hvad den karismatiske kirke kunne lære af Church of England (hvor han nu er ordineret som præst, svarer til folkekirken i DK), baggrunden for vor lovsang og jeg delte en masse om reflekt og min egen lovsangstjeneste med ham. Utrolig spændende!

Kom til at tænke på at min far egentlig gjorde lidt af det samme i DK med hans bror. Tournerede og satte sjæle i brand.
Hvor ønsker jeg dog at gå i dine fodspor og sprede toner over DK/Skandinavien/EU der peger mod Gud.
Og min mor rodfæstede disse sjæle og var et sandt forbillede.
Hvor ønsker jeg dog at have din visdom og omsorg.

I farver min grå verden med de mest farverige farver.

Dagen efter havde jeg frokost med Rex Allchurch. Rex er en del af SoulSurvivor bevægelsen i England (stor lovsangs-netværk), været i DK og lede lovsang og en radikal kristen/lovsangsleder med nogle synspunkter så stærke og udfordrende at det næsten var en 'ubehagelig' samtale. Ubehagelig på den måde at mine egne grunde for at tilbede/lave musik blev hmm tvivlsomme. Det var utrolig tanke-provokerende og hvor har det dog sat sine spor. Det udfordrede mig meget og tror jeg er på vej til en dybere dimension af min forståelse af ordet tilbedelse. Virkelig inspirerende :)



Igår var Yates og jeg i den sydlige del af London og se noget af hans arbejde. Han arbejdede i London og startede et ungdomsprojekt som satdig kører efter 7 år og foregår i et af de mest belastede områder. Utrolig spændende. Virkelig imponeret af hans vilje og styrke. Om aften mødtes vi med 15 unge og han talte - fed dag :)

Så nu er weekenden kun tilbage.

mandag den 8. oktober 2007

The Diversity of Mr.Wilki

'Wilki i England'-bloggen har nu den enestående chance for at præsentere premieren på Mr.Wilki's indtræden på rap-himlens farvefyldte chart. Nummeret hedder 'The diversity of Mr.Wilki' og omhandler tre sider af Mr.Wilki's væsen: den jazzede, hyggelige - funky, festfyldte og melankolske, reflektive side.

Egentlig starter nummeret som et selvbiografi, men pludselig kastes Mr.Wilki ind i et beat og som han selv siger: "Når beatet kører er der ingen fører. Min kreativitet flyder når Wilkiways rytmer lyder."
Mr.Wilki taler her om super-r'n'b-produceren, Wilkiway som har produceret for Chris Timberlake, The Artic Wilkis og mange andre.

Så spænd sikkerhedsselen for her kommer det nye stjerneskud på den danske, ja den internationale rap-scene.



Mr.Wilkis afsluttende kommentar:
"Pladeselskaber/Distrubutionsselskaber er total yt, jeg er herre i min egen øhhh hyt?"



fredag den 5. oktober 2007

En anekdote

På vej til skole efter breakfastclub snakkede jeg med 9 årige Kieran. Jeg sagde at jeg syntes hans skoletaske var sej, og han sagde straks tak og tilføjede at den kun havde kostet 1 pund. Hans sagde at hvis han havde 1000 pund kunne han købe 1000 skoletasker og tage dem med i skole. Jeg spurgte om han virkelig godt kunne bære så mange skoletasker.
"Jesus bar alle os på hans skuldre, så hvorfor ikke?", svarede han.



Mand, hvor jeg brug for barnetroen igen :)

10 dage

Så er der 10 dage tilbage! Mine hænder er er ved at være gode (Praise the Lord :) ), men jeg kan ikke leve uden skader så den anden dag da vi spillede bld i en mørk sov, valgte jeg at hamre mit knæ ind i et træ, så jeg nu halter rundt :D Godt gået, Jackass :P Men når der er en bold fri, så skal den da jagtes, ik?! :D

Ellers går det fint. Blevet lidt hverdags-agtigt at være her. Man har vænnet sig mere til det hele og føler sig mere sikker. Nyder virkelig de sidste dage og alle disse skønne mennesker herovre. Breakfast-club er et af mine yndlingsaktiviteter, da det er rigtig hygeligt at hænge ud emd alle de morgenfriske unger :)

I weekenden skal jeg til Brighton med en del af de unge for en af pigerne fylder 21. Vi skal 'clubbe' som det hedder, altså besøge forskellige clubs og danse :P Nu må vi se om det sydengelske klubmiljø er klar til Wilki's berømte technodans!
Ellers er blevet inviteret over til frokost hos nogle venner om søndagen efter kirke.

fredag den 28. september 2007

Snak med mig på Skype!

Hvis du har Skype eller downloader det på www.skype.dk kan du snakke med mig over internettet. Du skal bare have et headset/mikrofon eller webkamera hvis du vil se min flotte frisure og så kan vi catche up!

Mit brugernavn er chris87nielsen. Tilføj mig, så snakkes vi :)

På den igen!

Så er det vidst ved at være tid for en lille update fra min side. Har ikke fået skrevet meget I den seneste tid pga. seneskedehindebetændlse og en masse at lave! Tænkte at jeg lige ville starte med at give dig en lille oversigt over hvad jeg foretager mig i min uge.



•Mandag
Dukker op ved LA-Uk kontoret ved 11-tiden. Laver noget kontorarbejde (har lige foldet 1000 hæfter :P ), skriver blog eller printer billeder ud fra det foregående crew. Vi har nemlig den tradition at tage billeder af hver enkelt for derefter at sende det til dem så de føler sig værdsat, set og specielle. Lige et arbejde for fotografen her ;D
Ved 15.30-tiden starter crew hvor kører vi ud I minibus og henter de unge. Vi plejer at tage ud til starnden, parker, bowling eller andet sjov!
Mandag aften har jeg ungdoms-celle gruppe i Rustington, et par miles væk. Bliver som regel hentet af nogle andre unge og vi burger hele aften på hygge, diskutere/høre om emner såsom tro og forskellige religioner. Det er altid dejligt at hænge ud med dem og jeg er tit oppe og køre efter.



•Tirsdag
Står op kl.5 og bliver hentet af Jon Jolly kl.5.45. Indtil kl. 8 er jeg til bønnemøde hos Martin Smith og det er altid en opfriskende og spændende tid, selvom det er tidligt :D
Kl.8 er jeg til Breakfastclub (morgenmadsklub) med 20 børn. De får god morgenmad her (de får ikke derhjemme) og så følger vi dem til skole. Det er super hyggeligt, men nogle gang svært at styre dem for de har SÅ meget energi ☺
Tirsdag eftermiddag/aften byder på et andet crew.




•Onsdag
Kontoret ved 11-tiden og crew om eftermiddagen/aften.

•Torsdag
Kontoret om formiddagen og Bigbang kl.16. Bigbang er en tromme/percussion klub hvor vi er ca. 10. Der er en masse papkasser, kasseroller, metalrør osv. og så laver vi forskellige rytmer. Jeg er en slags instruktør, men er ikke den store rytmenørd, så det er lidt udfordrende. ☺
Bigbang foregår på Wickborne Centre (børnecenter 5 min. fra mit hus) og om aften er der Ignite. Ignite er en teenageklub for 13-16 årige. Jeg hænger bare ud der, så har ikke det store ansvar…

•Fredag
Kontor om formiddagen og Kickstart om eftermiddagen. Kickstart er en samling for børn mellem 6 og 9 år, så der er gang i den med musik, lidt undervisning og en masse leg ☺

Weekenden byder typisk på lidt tid med de unge, bold, osv. Søndag er jeg i Arun Community Church, som er den kirke jeg ‘tilhører’ I min tid herovre. Det er en skøn kirke med fedt indhold! Men jeg savner da min egen kirke derhjemme. ☺
Sidste weekend var jeg til 'A heart 2 Drum' event med 600 kristne trommeslager og cliniques med trommeslagere der har spillet for Lenny Kravitz, Ozzy Osbourne, Tina Turner, Gwen Stefani, Thin Lizzy, Tim Hughes osv. Var sammen med Nick Harding (se billede) en guitarist som jeg lærte at kende for 3 år siden i DK. han er en skør og hylende morsom fyr :D





Nu har jeg været her i 3 uger og måske er det tid til en ‘halvvejs-snak’. Har lige haft en samtale med Mark Yates om det, så nu kan jeg forhåbentlige præcisere mine erfaringer med Jer, kære Læsere. ☺
Det har været spændende at få mit liv i DK lidt på afstand. Perspektivere. Overblik.



Har tænkt meget over min musik/sangskrivning. Om at være skarp/direkte og hvor meget musikken betyder i mit liv. Hvor meget reflekt betyder.
Min seneskedehindebetændelse har sat mange ting i perspektiv. Er blvet SÅ taknemlig for hver en morgen jeg vågner og for hver evne/gave jeg har fået. det har været/er hårdt at ikke rigtig kunen gøre nogle nytte på kontoret eller spille guitar/bruge computer, men jeg evd at Guds karakter udvikles i mig; tålmodighed, ydmyghed, lydighed og taknemlighed. Og jeg ved at helbredelsen kommer og mine fingre snart vil danse over strengene igen :D

Også tænkt over fremtiden. Skrevet en del muligheder ned i min dagbog og prøvet at argumentere for/imod. Musiker, præst, ungdomspræst, lærer, forfatter er iblandt dem...
Men jeg venter bare på at høre en stemme fra oven :)

Jeg smutter. Vi snakkes! Glæder mig meget meget til at se Jer alle igen!
Kram

mandag den 17. september 2007

En hyldest til den svenske del af mig!

Denne lille video er en hyldest til Bo Kaspers Orkester og den svenske ånd! Jeg lader videoen tale for sig selv! Heysan! Tryk på play-tegnet og du kan se videoen her på siden! Ja, jeg er lettere skizofren og skør :D Men det er jeg stolt af ;)