mandag den 10. september 2007

Spekulationer langs en strandvej.

Så er skjorten strøget og Joy kører mig snart hen til Martin Smiths hus hvor resten af bandet også vil være. De arbejder på nogle nye sange. Måske får jeg et smuglyt ;D

Var fedt at møde Martin i tirsdags og finde ud af at han bare var en ganske almindelig ’boy from LA’ som Joy kaldte ham ☺ Vi snakkes når jeg kommer hjem i aften...



Det skulle vise sig at være en ret spændende oplevelse der ventede mig. Mødte Martin og i døren og han inviterede mig indefor. Den næste time sad jeg i en stol (Jeg elsker møbler i studier – de er altid så bløde, så afslappende.) og hørte på at Martin optog vokal til en af deres nye sange! ☺
Det var ret spændende at følge den proces. Hvor jeg godt kan lide at have alt på plads før man går i studiet, stod Martin og skrev noget af teksten/melodien i studiet. Ret unikt at være vidne til. Glæder mig til at høre det færdige resultat og huske på at jeg var vidne til noget af sangens tilblivelse.

Senere kom StuG og Jon og vi snakkede lidt. Mig og Martin tog noget frokost ude i haven, og jeg mødte lidt af hans familie. Hyggeligt, hyggeligt ☺ Vi snakkede lidt om mig, mine drømme og planer. Ret cool!
Men kunne også godt mærke at han var lidt presset, og det er jo klart når man er i studiet og optager sit nye album. Så efter lige at have spillet vores single for dem (De ku godt lide den, drenge&pige!) smuttede jeg hjem ad den store havvej.



I min dagbog fra den tur hjem kan jeg ane en lille smule tungsind. Hvorfor, spørger du. Sådan er jeg åbenbart indrettet. Efter nogle store oplevelser, er jeg altid lidt rundt på gulvet. Læs selv:

”Havet er så smukt.
Føler mig en anelse betydningsløs. Jeg når aldrig samme højde som dem (delirious?).

Den uendelige lange havvej. Jeg er kun en prik. Hvad forskel/nytte kan jeg gøre? Med Guds hjælp alt.
Ja, det er min egen sætning. Men Roskilde forandres ikke. Jeg er bange for at træde ud af mængden. WaterWalk rører en masse kristne, men ikke samfundet. Jo, nogle enkelte ikke-kristne. Men...

STOP! Drop det pessimistiske/negative syn på alt. Ville ønske jeg ku tage en svømmetur. Så smukt. Fløjlsblød vind. Solens stråler der brydes i tidevandet fra Frankrig. Og Martin Smiths vokal i mine erindringer.

Eftertænksomhed. En anden side. Hvor var jeg dog heldig at besøge d:boys og snakke med Martin. Ville ønske jeg havde spurgt ham mere.

One in a million. Den chance var utrolig. Værdsættelse og taknemlighed. Tag ikke ting for givet.”



Om eftermiddagen var jeg til et 2,5 time langt møde. Puha. Tabt. Men fik da skrevet et vers til den nye sang... :P

Igår tog Joy mig med ud og se et gammelt romersk palads. Helt fint. Så har man også fået et kultur og uddannelse med. Det bliver Bertel Haarder nok glad for at høre...
Om aften var jeg med Yates på pub, få en pint og se England-Israel. Meget hyggeligt ☺ Men hvad skete der for Danmark! Øv, vi skulle have haft alle 3 point.

I dag har jeg været i kirke. delirious? ledte lovsang med et stort kor. Hvor tit sker det lige i DK? :D Super fedt at opleve. Dejlig gudstjeneste. Blev introduceret for nogle unge - fedt!



Dette er første dag hvor jeg begynder at længes. Længes efter familie, venner, min udsigt til skoven og dagligdag. Nu har man været her snart en uge og alt er ikke nyt mere. Jeg har stenet ret meget i denne weekend, men den kommende uge skal nok forbedre det. Men savner da min familie...

Btw. bed gerne for min seneskedehindebetændelse, som så småt er på vej frem. Hvor er vi dog skrøbelige.

Savner jer! Strand, here I come!



2 kommentarer:

Lise G sagde ...

Hej Christoffer!

tak for din ærlighed og for din åbenhed til at dele det du har på hjertet og i hovedet.
Jeg husker selv den dag jeg sad i M. Smith's sofa i deres studie og hørte Majesty før den blev sendt ud - det var et fantastisk øjeblik.. Nyd dem!

Lise

Claus Bækgaard sagde ...

Hej Christoffer

Følger dig stadig. Vi er med dig på dine ensomme miles! Dit tungsind og melankoli er ikke en fjende du skal bebrejde dig selv – se det som en Guds gave til at få hans dybder i dig frem. Det minder os om vores skrøbelighed, magtesløshed og afhængighed af Ham, fra hvem al glæde kommer – men det er jo netop der, Gud kan komme til i dig, med al sin magt og fylde. Er det ikke det, der er din længsel?
Christoffer Wilki kan gøre en lille forskel i denne verden – men hvad Gud kan gør gennem dig, når skyerne. Gud tillader ikke at presse dig over evne, men det er typisk på, The cutting Edge, Gud får lov til at komme i dybden med os.